Bekræftet: Skadet FCM-forsvarer stopper

0
Bekræftet: Skadet FCM-forsvarer stopper

Foto: Unisport

FC Midtjylland tager afsked med forsvarsspilleren, Patrick, som vender retur til Brasilien. Lejesvenden har været meget skadet, og skal nu opereres i hjemlandet.

I januar-transfervinduet 2019 hentede FC Midtjylland den unge brasilianske forsvarer, Patrick, på en halvandet år lang lejeaftale med en indbygget købsoption i Flamengo.

Patrick blev desværre for parterne ramt af en korsbåndsskade efter kort tid i klubben, og efter en længere periode med genoptræning, er forsvareren endnu en gang blevet ramt.

Derfor skal han nu gennemgå en operation. Den vil blive gennemført i Brasilien, og FCM bekræfter over for bold.dk, at købsoptionen ikke bliver benyttet, grundet omstændighederne.

Det bekræfter FCM’s direktør Claus Steinlein over for fodboldmediet.

Patrick nåede dermed ikke at få debut for FCM’s førstehold, men han spillede nogle kampe for U19-holdet i blandt andet Youth League, inden han pådrog sig skaden.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE