Forsvarsspilleren Emiliano Insua har skrevet under på en kontrakt med den spanske topklub Atletico Madrid. Kun lægetjekket mangler, før handlen er på plads.
Den argentinske venstre back med en fortid i Liverpool har haft en noget omskiftelig karriere, før han kom til Sporting i 2011, hvor han siden har imponeret.
Det har fået den spanske hovedstadsklub Atletico Madrid til at hente backen til klubben på en kontrakt, der varer tre og et halvt år – frem til sommeren 2016.
De blev enige med den portugisiske topklub Sporting Lissabon, der i denne sæson har været i lidt af en krise i denne sæson, men efter to sejre i træk er de at finde på en skuffende niendeplads i ligaen.
24-årige Emiliano Insua kom til Europa og Liverpool fra Boca Juniors tilbage i 2007, men formåede aldrig at slå igennem i England. Siden har turen gået til Galatasaray på et lån og så Sporting Lissabon.
Atletico Madrid har haft stor succes i år, og sidste års vindere af Europa League er at finde på en andenplads i Primera Division – syv point foran lokalrivalerne Real Madrid.