Bekræftet: West Brom hapser PSG-stopper

0

West BromwichParis Saint-Germain og Diego Lugano bekræfter i dag, at den uruguayanske forsvarsspiller tager til engelske West Bromwich Albion for de næste to sæsoner.

Tidligere i dette vindue kunne West Bromwich annoncere, at man havde sikret sig den 34-årige angriber, Nicolas Anelka, og nu har man igen sikret sig en spiller fra den ældre aldersgruppe.

Det meddeles således i dag fra Paris Saint-Germain, at klubbens 32-årige forsvarsspiller, Diego Lugano, rykker til West Bromwich fra næste sæson. Dette meddeler spilleren også selv.

”Paris Saint-Germain takker Lugano for den professionalisme som han har vist under sin tid hos klubben, og ønsker ham held og lykke i den engelske lige,” lyder en meddelelse fra PSGs officielle hjemmeside, og spilleren skriver selv på sin officielle Twitter-side:

”Jeg er glad for at slutte mig til West Bromwich Albion for de næste to år,” lyder det fra forsvarsspilleren.

32-årige Diego Lugano har udover PSG blandt andet fortid hos Fenerbahce og Sao Paolo. Han var i sidste sæson lejet ud til Malaga, hvor han nåede 10 optrædener. Han har 85 kampe for det uruguayanske landshold på CV’et.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE