Liverpool FC-ledelsen har taget Craig Bellamy til nåde og tegnet en toårig kontrakt med angriberen.
Liverpool FC kunne kort for midnat annoncere, at angriberen Craig Bellamy er blevet hentet tilbage til klubben på en toårig aftale.
Han skifter fra Manchester City, hvor han var kommet i overskud.
Tidligere har angriberen haft svært ved at styre sit temperament, men om han nu er blevet mere moden må tiden vise på Anfield, hvor han har fået trøje nummer 39. Han spillede senest i Liverpool i sæsonen 2006–2007.