
Foto: Dejan Obretkovic
Den tidligere FC København-angriber, Nicklas Bendtner, har tidligere afsløret, at han overvejede et seriøst tilbud fra en unavngiven kinesisk klub før coronakrisen.
Bendtner afslører nu, at han faktisk har takket ja til kontraktudspillet i tv-serien “Bendtner og Philine”.
“Jeg har netop takket ja til et tilbud i Kina,” siger Bendtner ifølge B.T. i programmet.
“Vores aftale ligger på en etårig. Det bliver en udfordring. Jeg ved, hvordan alt fungerer i Europa. jeg ved ikke, hvordan noget som helst fungerer i Kina. Jeg glæder mig til at træne og spille noget fodbold igen.”
Bendtner bekræfter senere i samme afsnit, at det hele var klart, men at coronavirus-situationen betød, at det er blevet stoppet for nu.
“Alt var klar. Alt var på plads, der skulle skrives under, og så dagen efter rammer den coronavirus, som så gjorde, at det hele blev sat på hold,” siger Bendtner.