Bendtner til England: Disse klubber vil have danskeren

0

Nicklas BendtnerNicklas Bendtner fortsætter med stor sandsynlighed karrieren i England, hvor disse fem klubber er ude efter danskeren: 

Nicklas Bendtner har været en fri mand, siden hans kontrakt med tyske Wolfsburg blev ophævet i foråret, men nu melder Ekstra Bladet om interesse fra engelsk fodbold.

Således skriver det danske medie, at Bendtner er havnet på blokken i hele fem klubber fra den næstbedste engelske fodboldrække – med Queens Park Rangers i førersædet.

Efter sigende har London-klubbens manager, Jimmy Floyd Hasselbaink, samt sportsdirektøren, Les Ferdinand, holdt møder med Nicklas Bendtner, der med et skifte til Queens Park Rangers vil komme en del tættere på sin søn, der er bosat i London med moderen, Caroline Fleming.

QPR får dog kamp til stregen i kampen om den noget kontroversielle angriber, idet også Wolverhampton synes meget interesseret i at hente danskeren, inden transfervinduet lukker onsdag.

28-årige Nicklas Bendtner har på det seneste trænet med i FC København for at holde formen ved lige.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE