Rafael Benitez er i øjeblikket arbejdsløs. Alligevel har han forhåbninger om at komme tilbage i sin trænergerning og stå i spidsen for et hold, der vinder titler.
Rafael Benitez har tidligere været vant til at vinde store titler, hvor han tidligere har prøvet at vinde det spanske mesterskab med Valencia og Champions League med Liverpool. Han er dog i øjeblikket arbejdsløs, efter at han blev fyret i Inter.
“Man kan aldrig lide det, når en manager mister sit job. Fodbold har dog ændret sig. Før var folk mere tålmodige. Nu skal du vinde næsten hver uge. Jeg har prøvet det før især i Spanien og Italien, hvor man hurtig kommer under pres,” udtaler den spanske træner til Sky Sport og fortæller om sin egen fremtid:
“I fremtiden vil jeg gerne være træner for en topklub. Et hold hvor man kan kæmpe med om mesterskabet. Det var det samme hos Liverpool og også hos Inter og i Spanien.”
51-årige Rafael Benitez var træner for Valencia imellem 2001 og 2004. Efterfølgende skiftede han til Liverpool, hvor han altså stoppede i 2010. I sidste sæson var han en enkel sæson hos Inter.