Benzema-agent afviser Arsenal-skifte

0

Karim BenzemaKarim Benzemas agent fastslår helt, at franskmanden ikke tager fra Real Madrid til Arsenal. Sådanne forhandlinger har aldrig fundet sted, meddeler han.

Arsenal mangler stadig deres første store sommerkøb, og med Olivier Giroud som det bedste bud på en angriber helt fremme på banen, er ‘The Gunners’ blevet kædet sammen med Karim Benzema.

Selvom Real Madrid allerede har solgt klubbens anden store angriber Gonzalo Higuain, har rygterne alligevel meddelt, at Arsenal har været i Benzema-forhandlinger med Real Madrid. Dette vil spillerens agent dog ikke høre tale om.

”Vi kan ikke bekæmpe rygterne, men jeg kan forsikre jer, at Karim ikke skal til Arsenal,” udtaler agent Karim Djaziri til det franske medie Le Journal du Dimanche og fortsætter:

”Der har aldrig været nogen form for forhandlingerne og der har ikke været nogen kontakt,” tilføjer han.

Arsenal har indtil videre kun sikret sig den 20-årige angriber Yaya Sanogo, som kom til fra Auxerre. Nu ser det i hvert fald ikke ud til, at 25-årige Karim Benzema bliver Arsene Wengers første store transfer.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE