Beppe Marotta: Ingen Zlatan i Juve

0

JuventusJuventus-direktør Beppe Marotta har afvist at de zebrastribede vil hente stjernen Zlatan Ibrahimovic tilbage til klubben. Han er kort sagt for dyr og aldrende.

Direktøren i Juventus Beppe Marotta har kommenteret på de sidste dages spekulationer om et muligt Zlatan-comeback i Juventus-trøjen.

Den svenske landsholdsstjerne har været rygtet til Juventus i de seneste dage, og den tidligere spiller og nuværende sportsdirektør i Juventus, Pavel Nedved, har afsløret at man har forhørt sig.

Dette har Paris Saint-Germains sportsdirektør Leonardo dog siden afvist. Og nu afviser Beppe Marotta også, at Zlatan Ibrahimovic er på vej tilbage til Champions League-kvartfinalisterne.

”Nedved og Leonardo har helt sikkert diskuteret Ibrahimovic. Han er uden tvivl en mester, men italienske klubber har ikke råd til at hente en med hans løn,” siger Marotta over for Sky Sport Italia.

”Vi ville gerne give ham en god sum, men det er ikke muligt. Han er en stor spille, men ikke typen, der matcher vores alders- og økonomiske parametre, dog,” uddyber Marotta.

Tilbage i 2004 hentede Juventus ham fra Ajax for 120 millioner kroner. Han fik umiddelbar succes de to efterfølgende sæsoner, men da Juventus blev tvangsnedrykket, smuttede Zlatan til rivalerne fra Inter.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE