Dansk Boldspil-Union har meldt, at generalsekretær Allan Hansen, samt generalsekretær Jim Stjerne Hansen begge fratræder deres funktion i DBU ved årets udgang.
Efter henholdsvis 12 og 25 år på posten stopper bestyrelsesformand Allan Hansen og generalsekretær Jim Stjerne Hansen i DBU, og et generationsskifte er derfor undervejs i Dansk Boldspil-Union
Dette stop har været ni måneder undervejs, og generalsekretær Jim Stjerne Hansen er stolt af det arbejde han har udført de sidste 25 år, men et skår i glæden kunne være den manglende kvalifikation til VM i Brasilien.
”Jeg kan aflevere en økonomisk velfunderet organisation efter at have opbygget en sund forretning på baggrund af en sund drift. Jeg er ofte blevet beskyldt for at være påholdende. Det tager jeg som en kompliment. Jeg har kun nødtvunget udvidet administrationen, og dens størrelse er direkte afledt af de mange forretningsområder, projekter og aktiviteter, bestyrelsen har peget på og sat i søen gennem de sidste 25 år,” siger Jim Stjerne Hansen til fodboldforbundets hjemmeside og fortsætter:
”Det er fordelingen af økonomiske midler fra vores hidtil gunstige driftsoverskud, der tegner sig for de største budgetmæssige udfordringer i disse år. Det budskab påtager jeg mig også gerne at minde bestyrelsen om her i mit sidste halve år på posten,” påpeger Jim Stjerne Hansen og slutter:
”Fodbold var allerede en stor del af mit liv som aktiv spiller, og for 25 år siden blev det så også en del af mit professionelle liv. Jeg brænder for dansk fodbold og for mit job, men alle gode ting kommer som bekendt til en ende, og på mange måder er dette et fornuftigt tidspunkt at lade mig afløse af yngre kræfter.”
DBU og specielt Morten Olsen har været udsat for hård kritik efter det katastrofale 4-0-nederlag til Armenien. Mange spekulerer derfor i en snarlig Morten Olsen-afgang, hvilket dette generationsskifte kan være et tegn på.