Betis-træner: Vi vil have Ceballos tilbage

0

Betis-træner: Vi vil have Ceballos tilbageReal Betis’ cheftræner Quique Setién vil meget gerne have Dani Ceballos tilbage fra Real Madrid på en lejeaftale i næste sæson.

I sidste sæson fik den 21-årige midtbanespiller, Dani Ceballos, sit helt store gennembrud, hvilket betød, at Real Madrid i sommer-transfervinduet valgte at købe den unge midtbanespiller.

Ceballos har dog ikke fået meget spilletid i Kongeklubben, og derfor ønsker hans tidligere klub nu at leje ham i hele næste sæson.

Det bekræfter holdets cheftræner Quique Setién.

“Det vil være en fordel for os at leje Ceballos i næste sæson. Spillere har brug for at spille fodbold, især i så tidlig en fase i karrieren, for det hjælper dem til at udvikle sig,” fortæller Quique Setién til El Larguero og fortsætter:

“Jeg er sikker på at han er glad i Madrid, da det er en af de bedste klubber i verden, hvor der kæmpes om en masse trofæer.”

“Men hvis man ikke spiller, så kan det ændre tingene, og mens vi ved, at han trives, er spilletid også en faktor, for det er noget, som han har behov for.”

I denne sæson har Ceballos blot spillet 186 minutter i La Liga. Han kom heller ikke i aktion i aften, hvor Real Madrid besejrede netop Real Betis med 5-3.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE