BIF tager afsked med fem spillere

0

BIF tager afsked med fem spillereBrøndby har i dag offentliggjort, at klubben tager afsked med fem spillere fra førsteholdstruppen ved udgangen af juni måned.

Brøndby IF er i gang med sommerrengøring i truppen. Det går i første omgang ud over fem spillere, der ikke får forlænget deres kontrakter, som alle udløber ved udgangen af juni måned.

Det drejer sig om Ousman Jallow, Pierre Kanstrup, Bruno, Mikkel Bischoff samt den unge Beran Camili. Samtlige af disse spillere er dermed uden arbejdsgiver per 1. juli.

Den hollandske forsvarsspiller, Remco van der Schaaf, har også kontraktudløb om ganske få måneder, men han var altså ikke blandt de spillere, der stod først i køen ved udrensningen.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE