Bild: FCM-angriber i Werder Bremens søgelys

0

Bild: FCM-angriber i Werder Bremens søgelysFC Midtjyllands tårnhøje topscorer, Paul Onuachu, er kommet i søgelyset hos Bundesliga-klubben Werder Bremen.

Werder Bremen har tidligere købt FC Københavns ex-anfører, Thomas Delaney, og nu er klubben klar til at købe endnu en Superliga-profil.

Ifølge den tyske sportsavis Bild er Werder nemlig interesseret i FC Midtjyllands angriber og topscorer, Paul Onuachu.

“Vi arbejder intenst på at realisere det,” fortæller Werder Bremens sportsdirektør Frank Baumann til Bild uden at det uddybes, hvorvidt kommentaren er rettet direkte mod et Onuachu-køb eller et mere overordnet køb af en angriber.

Den høje, nigerianske angriber sidder i øjeblikket ude efter en operation for blindtarmsbetændelse.

Onuachu står noteret for fire mål for FCM hidtil i sæsonen. Det gør ham til Superligaens tredjemest scorende spiller i denne sæson hidtil. Han deler desuden tredjepladsen med fire andre spillere.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE