2. Antoine Griezmann
Forventet skifte: Fra Atletico Madrid til Manchester United
Forventet overgangssum: 90 til 110 millioner euro
Den franske landsholdsprofil er godt nok kun i gang med sin tredje sæson i Atletico Madrid, men efter EM 16’s præstationer for det franske landshold, og hans generelle form i La Liga, ligner det noget nær “mission impossible” for Atletico Madrid og Simeone, såfremt Manchester United smider omkring 100 millioner euro på bordet, og måske endda inkluderer Juan Mata, som bestemt kunne bruges i Atletico.
Manchester United vil naturligvis benytte Griezmanns landsholdskammerat, Paul Pogba, i bestræbelserne på at lokke ham til Old Trafford, og selvom United måske ikke har vundet så forfærdeligt meget de seneste sæsoner, så kan Griezmann nok se større muligheder der, ikke mindst på bankkontoen, end hans nuværende klub kan tilbyde ham, så en handel synes sikker for spilleren,
der har kontrakt med AM til sommeren 21.