
Foto: FC Barcelona
FC Barcelona sikrede sig den danske landsholdsprofil, Martin Braithwaite, på en fire og et halvt år lang kontrakt, efter at de fik lov til at hente en erstatning for langtidsskadede Ousmane Dembélé.
I spansk presse har der været spekuleret i, at Braithwaite allerede skal sælges videre til sommer, men det er løgn, fastslår både angriberen og hans agent.
“Det er komplet bullshit. Selvfølgelig har hverken Martin eller jeg skrevet under på, at han skal væk igen til sommer. Der er en frikøbsklausul på ham, og den har alle læst om, tror jeg,” siger agenten Hasan Cetinkaya til B.T.
Braithwaite fortæller ligeledes til avisen, at han aldrig ville være skiftet, hvis en sådan exit-aftale havde eksisteret i kontrakten. Han er kommet til FC Barcelona for at blive.