Brøndby bekræfter: Mukhtar forhandler med ny klub

0
Brøndby bekræfter: Mukhtar forhandler med ny klub

Foto: Unisport

Brøndby IF bekræfter søndag, at Hany Mukhtar forhandler med en udenlandsk klub, der har vist interesse gennem længere tid.

Hany Mukhtars dage i Brøndby IF kan være talte, eftersom at offensivspilleren forhandler med en udenlandsk klub. Et eventuelt skifte ventes dog først at ske omkring nytår.

Det bekræfter klubbens fodbolddirektør Carsten V. Jensen til klubbens hjemmeside.

“Vi har igennem et stykke tid været i dialog med en udenlandsk klub om et eventuelt salg, og vi har derfor givet Hany tilladelse til at besøge klubben og afslutte forhandlingerne om hans personlige vilkår,” siger Carsten V. Jensen og uddyber:

“Derfor vil Hany ikke være at finde i truppen mod AGF denne weekend. Hvis og såfremt et skifte skulle falde på plads over de kommende dage, så vil Hany fortsætte hos os efteråret ud, før et eventuelt skifte finder sted i starten af det nye år.”

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE