Brøndbys formand Jan Bech Andersen har lånt klubben 14 millioner kroner, da Palermo fortsat ikke har betalt for Simon Makienok.
Brøndby har endnu ikke modtaget deres transfer-indtægt i forbindelse med salget af angriberen Simon Makienok til italienske Palermo.
Sagen bliver i øjeblikket behandlet af FIFA, men Brøndby har nu fået et lån i stand med formanden Jan Bech Andersen.
“Brøndby IF har i dag optaget et lån på 14 mio. kr. hos bestyrelsesformand Jan Bech Andersen på følgende vilkår:
– Brøndby IF skal tilbagebetale lånet den 31. juli 2016. Brøndby IF kan dog vælge at tilbagebetale lånet før denne dato.
– Lånet forrentes af Brøndby IF med 5 % til Jan Bech Andersen i lånets løbetid,” skriver klubben på sin hjemmeside.
Brøndbys forventninger til årsregnskabet for 2015 lyder fortsat på et underskud omkring 15-25 millioner kroner.