Brøndby IF præsenterer stort millionunderskud

0

Brøndby IFBrøndby er kommet ud af årets første seks måneder med et minus på 30,9 millioner kroner. Forventningerne til årets resultat fastholdes. 

Brøndby er her til morgen kommet med en selskabsmeddelse, hvori de har præsenteret et minus for årets første seks måneder på hele 30,9 millioner kroner.

Det negative resultat harmonerer fint med det budgetterede, om end underskuddet er større end de 20,1 millioner kroner for samme periode sidste år.

Brøndby meddeler endvidere, at nettoomsætningen er faldet i forhold til første halvdel af 2015 grundet en nedgang i ikke fodboldrelaterede arrangementer, men forventningerne til årets resultat fastholdes alligevel – det vil sige et underskud på 15-25 millioner kroner.

Det skyldes blandt andet, at salget af Riza Durmisi først indregnes i juli måned med en effekt på 17 millioner kroner, mens det forventes, at de gulblusede er at finde i Superligaens top fem, når TV-pengene uddeles efter 13. runde og efter efterårssæsonen.

Brøndbys egenkapital er faldet med cirka 30 millioner kroner, men Vestegns-klubben slår fast, at de har påbegyndt arbejdet med en kapitalemission, der ventes at blive gennemført inden årsskiftet.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE