Brøndby-regnskab: Minus på 17 mio. kroner

0

Brøndby IFBrøndby kunne i dag præsentere deres årsregnskab for 2015. Det viser et underskud på 17 millioner kroner. Det er tilfredsstillende, siger den nye direktør.

Brøndbys presseafdeling har haft en særdeles travl dag på kontoret. Direktørfyring, træneropsigelse, en ny midlertidig træner samt formanden Jan Bech Andersen, der undskyldte sin opførsel.

Klubben har dog også haft tid til at præsentere årsregnskabet for 2015.

Regnskabet viser et minus på bundlinjen, der lyder på 17 millioner kroner.

Resultatet er dog tilfredsstillende siger den nye administrerende direktør Jesper Jørgensen.

“Årets resultat for 2015, der er realiseret med -17,0 mio. kr. (2014: -153,1 mio. kr.), er tilfredsstillende, og i overensstemmelse med de seneste udmeldte forventninger om et resultat før skat i niveauet minus 14-19 mio. kr.”

“Omsætningen steg med 14,2 % og endte på 136 mio. kr., og væksten kommer hovedsagelig fra øgede entré- og TV-indtægter samt en stigning i sponsorindtægterne.”

“Brøndby IF følger fortsat planerne og målsætningerne i “Vision 2017″ og har på mange punkter i 2015 leveret i overensstemmelse med vores strategi.”

For 2016 forventes resultatet før skat at ligge på mellem minus 15 og 25 millioner kroner.

En del af forventningerne til 2016 er at ende i top-3 til sommer, samt en fortsat top-3-placering i efteråret plus transferindtægter på 17 millioner kroner i sommerens transfervindue.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE