C. Thomsen: Transfers 30. juni skader integritet

0

C. Thomsen: Transfers 30. juni skader integritetDivisionsforeningens direktør, Claus Thomsen, mener, at det vil skade Superligaens integritet, hvis spillere skifter klub den 30. juni.

Torsdag fik holdene i Superligaen og 1. division lov til atter at gå i gang med holdtræningen.

Men det store spørgsmål er fortsat, hvad der skal ske med spillere, som står foran kontraktudløb eller klubskifte den 30. juni.

Eksempelvis har OB sikret sig Emmanuel Sabbi fra Hobro fra den 30. juni, men det er endnu uvist, om det fortsat er gældende.

FIFA har nemlig opfordret klubberne til at spille sæsonen til ende, og det håber Divisionsforeningen også på kan lade sig gøre.

“Det betyder eksempelvis, at vi ikke kan leve med, at en eller flere spillere skifter klub før de afgørende runder og spiller for en anden, konkurrerende klub i Superligaen eller 1. division. Det er helt afgørende for turneringens integritet, at det ikke sker, siger Claus Thomsen til Tipsbladet.

Han tilføjer, at transfervinduet først vil åbne, når Superligaen er færdigspillet, selvom man endnu ikke har besluttet sig fast om transfervinduets periode.

Divisionsforeningen og Spillerforeningen har været i dialog på spørgsmålene om transfers og kontrakter, og de samtaler har været positive og fornuftige, oplyser Thomsen.

Spillerforeningen siger til Tipsbladet, at man har den holdning, at spillere, som står foran kontraktudløb skal tilbydes en forlængelse, der løber resten af indeværende sæson, eftersom ingen spillere skal efterlades uden arbejde.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE