Cagliari bekræfter interesse i Juve-talent

0

CagliariCagliaris sportsdirektør har bekræftet klubbens interesse i at hente Juventus’ 20-årige angriber Stefano Beltrame. Han vil dog vente til næste uge.

Juventus har gjort to store angrebsindkøb denne sommer i form af baskiske Fernando Llorente og argentinske Carlos Tevez, hvilket betyder, at det kan være svært for de andre angribere at få spilletid.

Derfor har klubben også været i gang med at finde nye klubber til blandt andre Mirko Vucinic og Fabio Quagliarella, som er på vej væk fra Torino-klubben.

Dette kan også være tilfældet for klubbens unge italienske angriber Stefano Beltrame, som blandt andet har været rygtet til Cagliari. Nu bekræfter Cagliari da også deres interesse i spilleren.

”Vores interesse i ham er konkret. Han kunne blive en interessant spiller for os. Vi vil evaluere alting i næste uge,” udtaler sportsdirektør Nicola Salerno til Sport Italia.

20-årige Beltrame har nået at få sin debut for ‘Bianconeri’, da han var med i holdets hjemmekamp mod Genoa i januar 2013, som endte uafgjort.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE