Det nyligt oprykkede Premier League-hold, Cardiff, kan i dag bekræfte, at man har fået grønt lys til at forhandle kontrakt med højrebacken, John Brayford.
Som bekendt har engelske Cardiff allerede sikret sig danske Andreas Cornelius, som så sent som i går nettede for første gang i Cardiff-trøjen i 4-3-sejren mod Forest Green.
Men nu er klubben på vej til at sikre sig defensiv forstærkning inden, at holdet skal tørne ud i Premier League i næste sæson. Man er nemlig på vej til at skrive kontrakt med den 25-årige højreback, John Brayford.
Dette meddeler klubben på sin hjemmeside, hvor det lyder, at spillerens nuværende klub, Derby County, har accepteret Cardiffs bud på ham.
Dermed er klubben tæt på at skrive med backspilleren, som tidligere har udtryk et stærkt ønske om at kunne prøve sine egenskaber af i Englands største liga.
25-årige John Brayford har tidligere tørnet ud for Burton Albion og Crewe Alexandra, inden han i 2010 kom til Derby County, hvor han indtil videre har nået 117 optrædener.