Casillas’ forældre: Iker presset ud af Real Madrid

0

Iker Casillas - Real MadridIker Casillas’ forældre angriber Real Madrid og præsident, Florentino Perez, efter klubben i aftes meldte ud, at målmanden fortsætter i FC Porto.

Iker Casillas har spillet hele sin karriere i Real Madrid, hvoraf de seneste 16 sæsoner har været på klubbens førstehold.

I næste sæson vil den 34-årige spanier dog ikke længere være at finde på Santiago Bernabeu. Han skifter nemlig til FC Porto. Det meddelte Los Blancos i aftes.

Skiftet bliver dog ikke akkompagneret af søde roser og vendinger fra Casillas’ forældre.

Til den spanske avis El Mundo langer de nemlig hårdt ud efter Real Madrid, præsident Florentino Perez og sønnes nye klub, FC Porto.

”Iker (Casillas, red.) har fundet sig i ting, der aldrig er blevet skrevet om. Han har levet med et psykologisk pres, og han er blevet behandlet anderledes end de andre spillere,” fortæller Jose Luis til avisen, mens moderen, Mari Carmen, tilføjer:

”Florentino Perez bærer skylden for Ikers farvel til Real Madrid. Selvfølgelig havde min søn mange tilbud, men Florentino ville ikke lade ham skifte til et tophold. Han vil ikke have, at Casillas får succes.”

”FC Porto er et Segunda-hold, og min søn fortjener at spille for et tophold. Som FC Barcelona – de er gentlemen. En verdensmester kan ikke slutte sin karriere i Porto,” slutter hun.

Iker Casillas’ forældre fortæller endvidere, at Florentino Perez aldrig har været fan af den spanske landsholdskeeper, fordi han simpelthen er for lille.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE