Paris Saint-Germains uruguayanske angriber, Edinson Cavani, er en eftertragtet mand i Premier League. Ifølge hans agent har både Arsenal og Liverpool vist interesse.
Edinson Cavani har været rygtet væk fra Paris Saint-Germain, og hvis man skal tro spillerens agent har der især været interesse fra Premier League-klubber.
“Der har været meget interesse for Cavani gennem de sidste seks måneder. Jeg kan bekræfte, at jeg har modtaget forespørgsler fra Liverpool og Arsenal,” fortæller Edinson Cavanis agent, Claudio Anellucci, ifølge The Mirror.
“Han ville elske at spille i England, men han har ikke truffet sin endelige beslutning endnu. Han er ikke interesseret i penge og berømmelse. Han vil bare spille fodbold og være glad.”
Cavani skiftede til PSG fra Napoli sidste sommer for omkring 480 millioner kroner. I sin første sæson scorede han 25 mål for hovedstadsklubben.