Succes-manager: Jeg vil pensioneres i Leicester

0

LeicesterLeicester Citys succesfulde manager, Claudio Ranieri, fortæller i dag, at han er klar på at blive i klubben til han skal pensioneres.

Claudio Ranieri har overrasket alt og alle, siden han overtog manager-sædet i Leicester City.

Holdet ligger i øjeblikket på førstepladsen i Premier League, og de har kurs direkte mod mesterskabet i ligaen.

Den store succes har kædet Ranieri sammen med landstræner-jobbet i Italien, eftersom at sædet bliver ledigt, når Antonio Conte er færdig i jobbet efter EM til sommer.

Men står det til Ranieri selv, så bliver han i Leicester i resten af sin manager-karriere.

“Jeg trives i Leicester, og jeg tænker ikke på at flytte. Jeg tror, at dette bliver min sidste klub,” fortæller Claudio Ranieri til spanske Marca og sætter ord på en kommende kontraktforlængelse med klubben.

“Jeg håber, at de laver en lang kontrakt til mig. Fem-seks år, så jeg kan trække mig tilbage derefter.”

Leicester og Ranieris næste opgave er ligakampen mod Crystal Palace på lørdag.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE