Cristiano Ronaldo bekræfter: Jeg vil forlænge med Real

0

Cristiano RonaldoCristiano Ronaldo bekræfter nu, at han ønsker, at forlænge sin kontrakt med Real Madrid. Dermed slår han fast, at fremtiden er i Kongeklubben.

Real Madrids stjernespiller, Cristiano Ronaldo, er ofte genstand for mange rygter, på trods af, at portugiseren stortrives og bestemt ikke vil være billig at købe i Real Madrid.

29-årige Ronaldos nuværende kontrakt udløber i sommeren 2018, men hovedpersonen selv er opsat på at forlænge samarbejdet.

“Jeg vil gå i dialog med Perez (Florentino Perez er Real Madrids præsident, red.) om at forlænge med et par år. Jeg er i fantastisk form, og personligt går det også godt,” fortalte verdens bedste fodboldspiller, da han modtog “Den gyldne støvle”.

“Vi må se, om præsidenten vil have mig her i nogle år mere, eller om jeg skal finde en ny klub,” sluttede Ronaldo med et vanligt glimt i øjet.

Siden sin ankomst til Real Madrid tilbage i 2009, har Ronaldo scoret imponerende 194 ligamål i 174 kampe. Derudover har han scoret 55 mål i Champions League.

I sidste sæson scorede han 31 mål i Primera Division. I denne sæson har han allerede scoret 22 mål i samtlige turneringer for Real.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE