Hvad skal Guardiola?
KILDE: ESPN, Sunday Mirror
SANDSYNLIGHED: Middel
KOMMENTAR: Manchester United har optrappet sin interesse i Bayern München-træneren, Pep Guardiola, efter klubben skuffende måtte forlade Champions League tirsdag aften. De Røde Djævle frygter dog, at de er for sent ude og derfor ikke kan slå naboerne fra Manchester City i kampen om den spanske succestræner, skriver ESPN.
Sunday Mirror sætter modsat spørgsmålstegn ved, om Pep Guardiola overhovedet vil væk fra Tyskland. Ifølge avisen er den tidligere Barcelona-træners kone nemlig opsat på at blive boende i München, hvor hun og familien er faldet godt til.