Fodbold-transfers.dk vil løbende holde dig opdateret med fodboldrygter fra de største ligaer. I dag kan du bl.a. læse om Edin Dzekos AS Roma-skifte.
Edin Dzeko på plads i AS Roma
KILDE: ESPN
SANDSYNLIGHED: Over middel
KOMMENTAR: Alt er klappet og klar: Edin Dzeko har bestået lægetjekket i AS Roma og bliver præsenteret i Serie A-klubben inden for den allernærmeste fremtid. Skiftet er så sikkert, at Manchester City i den kommende sæson har givet Sergio Aguero 10-tallet på ryggen, hvilket ellers var Dzekos nummer.
Axel Witsel for dyr til AC Milan
KILDE: Corriere dello Sport
SANDSYNLIGHED: Middel
KOMMENTAR: AC Milan har været ude efter Axel Witsel, men den 26-årige Zenit Skt. Petersborg-spiller viste sig at være for dyr. I stedet kan Kevin-Prince Boateng være på vej tilbage til San Siro fra Schalke 04, mens også PSV’s Adam Maher nævnes som et emne i AC Milan.
PSG udlejer back-talent
KILDE: L’Equipe
SANDSYNLIGHED: Middel
KOMMENTAR: Paris Saint-Germain er parate til at sende Lucas Digne til AS Roma på en lejeaftale, så den 21-årige venstreback kan få fast spilletid. I stedet skulle Raphael Guerriero være på vej til de franske mestre fra Lorient.
WBA sætter transferrekord
KILDE: The Times
SANDSYNLIGHED: Middel
KOMMENTAR: West Bromwich Albion sætter transferrekord, hvis Zenit-frontløberen, Salomon Rondon, ellers består lægetjekket for The Baggies. 160 millioner kroner betaler Premier League-klubben for den 25-årige bomber.
Villa sender bud efter Spurs-raket
KILDE: The Sun
SANDSYNLIGHED: Under middel
KOMMENTAR: Aston Villa har budt lidt over 50 millioner kroner på Tottenham-raketten, Aaron Lennon, der i forårssæsonen var udlejet til Everton. Spurs forlanger dog næsten det dobbelte for englænderen.