West Brom-talent følges tæt
KILDE: Daily Star
SANDSYNLIGHED: Middel
KOMMENTAR: Saido Berahino spillede en fornem sæson sidste år, der blandt andet kastede en udtagelse til det engelske landshold af sig, men efter sommerpausen har han haft svært ved at finde sit niveau. Alligevel står bejlerne til den 22-årige angriber i kø, og især Chelsea og Tottenham følger angiveligt Berahino tæt. Tottenham prøvede allerede at hente den lynhurtige offensivspiller i sommer, hvor hovedpersonen selv ytrede ønske om at prøve sig af på et højere niveau, men West Bromwich afviste da Spurs’ tilbud.