Fodbold-transfers.dk vil løbende forsøge at holde dig opdateret med rygter fra de største ligaer. Dagens interessante rygter handler bl.a. om Jesus Navas og David Villa.
Napoli ude efter tidligere Juve-mand
Kilde: Fanatik
Sandsynlighed: Under middel
Kommentar: Milos Krasic røg ud på hænder og fødder i Juventus, da Antonio Conte ankom til klubben og sidenhen har han befundet sig i Fenerbahce.
Men nu kan han få et comeback til Serie A, efter at han heller ikke i den tyrkiske klub er en eftertragtet herre. Napoli skal efter sigende lægge 56 millioner kroner for ham.
Tottenham tæt på Villa
Kilde: Daily Star
Sandsynlighed: Middel
Kommentar: Et tilbagevendende rygte er, at Andre Villas-Boas og Tottenham skulle være meget interesserede i Barcelonas angriber David Villa.
Den 31-årige spanske landsholdsspiller fik i sidste sæson en alvorlig skade og har ikke formået at kæmpe sig tilbage til en fast plads i Barcelonas startopstilling.
Derfor virker et skifte væk fra Barca uundgåeligt, og Tottenham kunne være et bud, da de lider af angribermangel. 112 millioner skal de efter sigende lægge.
Jose Mourinho afslog United
Kilde: Record
Sandsynlighed: Over middel
Kommentar: Manchester United har lige ansat David Moyes, men han var ikke den eneste om buddet. Også Real Madrid-træneren Jose Mourinho skulle være blevet tilbudt posten.
Men han afslog, ifølge avisen Record fra trænerens hjemland, et tilbud om en femårig kontrakt i Manchester United grundet familiære årsager.
Mancini ude efter Sevilla-stjerne
Kilde: Marca
Sandsynlighed: Middel
Kommentar: Roberto Mancini skal have styrket truppen frem mod næste sæson for at følge med Manchester United og skabe grobund for succes i Champions League.
Derfor skulle han været interesseret i at hente Sevillas store profil Jesus Navas til Manchester City for 220 millioner kroner, hvilket også skulle være et godt nok bud for spanierne.