Fodbold-transfers.dk vil løbende forsøge at holde dig opdateret med rygter fra de største ligaer. Dagens interessante rygter handler bl.a. om Marco Reus og Gonzalo Higuain.
Arsenal tæt på Fiorentina-frontmand
Kilde: Transfer Tavern
Sandsynlighed: Over middel
Kommentar: Arsenal skal ruste offensiven op til næste sæson, og derfor skulle de være meget tæt på at hente Fiorentinas stjerne Stevan Jovetic.
Den 23-årige montenegriner har længe været på ønskelisten i London-klubben, og nu skulle interessen efterhånden blive så konkret, at et skifte er under opsejling.
Juve har budt på Higuain
Kilde: Gazetta Dello Sport
Sandsynlighed: Over middel
Kommentar: Gonzalo Higuain er næsten sikkert og vist en færdig mand i Real Madrid, og han ligner til gengæld en ny mand i Juventus.
Ifølge avisen La Gazetta Dello Sport skulle Juventus’ sportsdirektør Beppe Marotta den 20. maj rejse til Madrid for at forhandle en transfer på plads.
Beckham tæt på forlængelse med Paris SG
Kilde: Sky Sports
Sandsynlighed: Over middel
Kommentar: David Beckham har været en succes, både på og specielt uden for banen for Paris Saint-Germain siden sit skifte fra USA til den franske hovedstad.
Dette samarbejde ser da også ud til at blive forlænget, da David Beckham angiveligt er i gang med at forhandle en kontraktforlængelse med den nyrige klub på plads.
Reus på Barcas ønskeliste
Kilde: El Mundo Deportivo
Sandsynlighed: Under middel
Kommentar: Barcelona har haft en lille nedgangsperiode på det sidste, og det virker som om at der skal tilføres holdet noget nyt blod.
Det kunne blive i kraft af Dortmunds Marco Reus, der har været med til at ekspedere rivalerne Real Madrid ud af Champions League og har været en stor profil i tysk fodbold igennem de sidste sæsoner.