Fodbold-transfers.dk vil løbende forsøge at holde dig opdateret med rygter fra de største ligaer. Dagens interessante rygter handler bl.a. om Adrián og John Guidetti.
John Guidetti til Lazio og Serie A
Kilde: Corriere delle Sport
Sandsynlighed: Over middel
Kommentar: Manchester City-talentet John Guidetti, tørnede i sidste sæson ud for Feyenoord, hvor han havde stor succes med 20 mål. Han er rygtet til Lazio, og disse rygter puster han selv til. Han udtaler selv at han drømmer om at spille i Italien, og at hans familie har en lejlighed i Rom.
Den 20-årige svensker med de stærke italienske bånd er dog stadig på kontrakt i City, og det har han været siden han blev hentet som 16-årig.
Avis: Tottenham byder på Atletico Madrids Adrián
Kilde: Marca
Sandsynlighed: Middel
Kommentar: Ifølge spanske Marca skulle Adrián have afvist Atletico Madrids tilbud, som ikke kunne matche Tottenhams tilbud, som efter sigende skulle være aldeles gavmildt. Ifølge den spanske avis skulle der være tale om en tredobling af lønnen i Madrid.
Hamborg-træner Fink drømmer om Van der Vaart
Kilde: Sport1
Sandsynlighed: Under middel
Kommentar: Thorsten Fink, træner for HSV drømmer om at hente Rafael van der Vaart tilbage til Hamborg, hvor hollænderen spillede for klubben i perioden 2005 til 2008, hvor han scorede 29 mål i 74 kampe.
Dog er det meget tvivlsomt om den tyske Bundesligaklub har pengene til at hente offensivspilleren, der kun er en af spillerne på klubbens ønskeliste.
Liverpool tæt på Clint Dempsey
Kilde: Daily Mirror
Sandsynlighed: Middel
Kommentar: Brendan Rogders har lovet en signing inden ugen er forbi, og siden mandag har rygter om et Clint Dempsey-skifte floreret. Nu skulle Liverpool komme med et tilbud på spilleren, der nettede 23 mål i 46 kampe for Fulham i sidste sæson.
Målmageren Dempsey er tillige en vigtig del af det amerikanske landshold.