Fodbold-transfers.dk bringer herunder dagens vigtigste rygter fra de største ligaer i Europa. Bl.a. nyheder omkring Jonas Troest og Albin Ekdal.
Troest jagtes af schweizere
Kilde: Fyns Stiftidende
Sandsynlighed: Middel
Kommentar: Den lokale avis skriver i dag, at OB-forsvareren Jonas Troest bliver jagtet af den schweiziske klub FC Sion. Interessen for den 25-årige dansker skulle især være steget i takt med, at hans kontrakt udløber til sommer. Tidligere har norske IK Start også udvist interesse for ham. OB træffer ikke nogen beslutning, før tættere på kontraktens udløb, fastslår OB-direktør Kim Brink.
Evertons spotlight på Mbokani
Kilde: Daily Mail
Sandsynlighed: Middel
Kommentar: Den 24-årige congolesiske angriber, Dieumerci Mbokani, vil meget gerne spille i den engelske Premier League. Det har fået Everton til at melde sig i kampen om angriberen, der pt. spiller for belgiske Standard Liège.
Svensk stortalent til Juve
Kilde: Eurosport
Sandsynlighed: Middel
Kommentar: Juventus vil efter alt at dømme foretage en stor udskiftning i truppen til sommer efter en skuffende sæson. Det betyder samtidig, at man har brug for nyt, friskt blod, som man blandt andet vil finde i den blot 20-årige svenske midtbanespiller Albin Ekdal, der er på kontrakt med klubben, men som i skrivende stund er udlejet til Siena.
Man. City forstærkes af HSV-stjerne
Kilde: Hamburger Abendblatt
Sandsynlighed: Middel
Kommentar: Hamburger SV’s forsvarstalent, Jerome Boateng, har gjort det så imponerende i sine tre år på holdet, at han har fået opmærksomhed for Premier League-klubben Manchester City. Ifølge Hamburger Abendblatt forlyder det, at den 21-årige spiller skifter til Manchester-klubben i sommerpausen for en overgangssum på godt 95 millioner kroner.