Fodbold-transfers.dk vil løbende holde dig opdateret med rygter fra de største ligaer. Dagens rygter handler bl.a. om en tidligere FCK’er, der måske skal spille i Premier League.
Juventus med i kampen om Walcott
Kilde: talkSport
Sandsynlighed: Middel
Kommentar: Den italienske storklub Juventus melder sig nu også ind i kampen om Arsenals kantspiller Theo Walcott.
Juventus vil forsøge at hente den 23-årige offensivspiller i januars transfervindue, hvor de samtidig vil matche hans lønkrav på 830.000 kroner i løn om ugen.
Tidligere FCK’er til Premier League?
Kilde: The Sport Review
Sandsynlighed: Middel
Kommentar: Den tidligere midtbaneprofil i FC København, Atiba Hutchinson, kan meget vel forlade PSV Eindhoven til fordel for et skifte til Premier League.
Det forlyder nemlig, at både Everton og Fulham skulle være interesseret i den 29-årige spiller.
Dansk storklub inde i jagten om svensk stortalent
Kilde: fotbolldirekt.se
Sandsynlighed: Over middel
Kommentar: Den 18-årige venstreback Ludwig Augustinsson er en eftertragtet spiller. Det fortæller hans agent Per Jonsson til svenske fotbolldirekt.se.
Agenten fortæller, at Brommapojkarna-spilleren blandt andet bliver fulgt tæt af en dansk topklub, der er parat til at gøre ham til fast inventar i startformationen.