Dagens rygter – 17. december 2013

0

Dagens rygter - 17. december 2013Fodbold-transfers.dk vil løbende holde dig opdateret med rygter fra de største ligaer. Dagens rygter handler bl.a. om Napolis interesse i Daniel Agger.

Napoli vil leje Daniel Agger

Kilde: The Guardian

Sandsynlighed: Middel

Kommentar: Den italienske klub Napoli har ifølge The Guardian kontaktet Liverpool for at forespørge på muligheden for at leje Daniel Agger.

Agger har i øjeblikket ikke en fast plads i forsvaret, og derfor vil italienerne altså prøve at få en lejeaftale i stand, der skal gælde fra når januar-transfervinduet åbner op.

Napolis cheftræner Rafael Benitez har et godt kendskab til Agger, eftersom han hentede danskeren til Liverpool fra Brøndby IF i sin tid.

Agent: Laudrup skal ikke til Tottenham

Kilde: Sportsmail

Sandsynlighed: Middel

Kommentar: Tottenham valgte i går at fyre manager Andre Villas-Boas. Det har nu fået medierne til at spekulere i, om Swanseas danske manager Michael Laudrup var en kommende Spurs-manager.

Men det afviser danskerens agent Bajram Tutumlu i dag. Han forklarer, at Laudrup er godt tilfreds i Swansea.

PSG vil sende stort bud af sted på Pogba

Kilde: L’Equipe

Sandsynlighed: Middel

Kommentar: Den franske rigmandsklub Paris Saint-Germain er angiveligt klar med et bud på omkring 300 millioner kroner for Juventus-midtbanespilleren Paul Pogba.

Pogbas kontrakt med Juve løber frem til 2016, men han har endnu ikke tegnet en kontraktforlængelse, og derfor vil PSG forsøge at gå efter ham i januars transfervindue.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE