Dagens rygter – 22. august 2012

0

Dagens rygter - 22. august 2012Fodbold-transfers.dk vil løbende forsøge at holde dig opdateret med rygter fra de største ligaer. Dagens interessante rygter handler bl.a. om Kolo Toure og Ricardo Carvalho.

Tometermand tæt på spansk fodbold

Kilde: AS

Sandsynlighed: Over middel

Kommentar: Den to meter høje Nikola Zigic ser ud til at vende tilbage til spansk fodbold, hvor han tidligere har slået sine folder i Valencia. Han repræsenterer i øjeblikket Birmingham i England.

Mallorca har bekræftet at man er tæt på at sikre sig angriberen, som kan dominere hvilket som helst luftrum på grund af sin højde.

QPR tæt på Carvalho

Kilde: Sky Sports

Sandsynlighed: Middel

Kommentar: Rutinerede Ricardo Carvalho er efterhånden blevet fortrængt som den foretrukne i Real Madrids forsvar af Sergio Ramos, Pepe, Raphael Varane og Raul Albiol.

Nu kan et skifte tilbage til England og Queens Park Rangers ligge i kortene, som dog også skulle være meget tæt på at købe Michael Dawson fri fra sin kontrakt med Spurs.

Fiorentina ny mulig destination for Dimitar Berbatov

Kilde: Sky Sports Italia

Sandsynlighed: Middel

Kommentar: Med købet af Robin van Persie er bulgareren Dimitar Berbatov rykket endnu længere tilbage i køen hos Manchester United på trods af at have nettet 20 gange i forrige sæson.

Fiorentina meldes nu interesseret i angriberen, der også har tiltrukket interesse fra klubber som Galatasaray, Tottenham og Sunderland. Berbatov vil utroligt nok være Violas trettende signing, hvis de henter ham til klubben.

Lazio øjner Citys tidligere anfører

Kilde: Corriero Dello Sport

Sandsynlighed: Over middel

Kommentar: Den store forsvarsspiller fra Elfenbenskysten, Kolo Toure, har tidligere optrådt som anfører i Manchester City, men efter en lang karantænedom er han røget ned i hierarkiet – bag den fast duo Vincent Kompany og Joleon Lescott.

Derfor ser Kolo ud til at forlade brormand Yaya og resten af City-holdet, hvor Lazio i Serie A meldes kraftigt interesseret.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE