Dagens rygter – 25. juli 2011

0

Dagens rygter - 25. juli 2011Fodbold-transfers.dk bringer herunder nogle af dagens vigtigste rygter fra de største ligaer i Europa. Bl.a. omkring at Atletico Madrid-duo snart forlader klubben.

Atletico Madrid-duo tæt på exit

Kilde: AS

Sandsynlighed: Over middel

Kommentar: Rygterne om at Atletico Madrid-angrebsduoen Sergio Kun Agüero og Diego Forlan er på vej væk fra klubben, tager nu for alvor til. Ifølge AS har klubbens fanshop nemlig fjernet alle billeder af spillerne, og det sender et klart signal om, at de snart er fortid i klubben. Agüero rygtes til Manchester City og Real Madrid, mens Forlan senest er sat i forbindelse med tyrkisk fodbold.

AC Milan vil snuppe Fabregas

Kilde: Daily Star

Sandsynlighed: Under middel

Kommentar: Ifølge den engelske tabloidavis har AC Milan nu også meldt sig ind i kampen om Arsenal-midtbanespilleren Cesc Fabregas. Klubben skulle efter sigende være klar til at byde 255 millioner kroner samt en spiller i bytte.

Thomas Sørensen som reservekeeper i Man. City?

Kilde: The Sentinel

Sandsynlighed: Middel

Kommentar: Manchester Citys sportslige ledelse er angiveligt interesserede i at tilknytte den danske landsholdsmålmand, Thomas Sørensen, som reservekeeper for Joe Hart. Stoke-manager Tony Pulis er i gang med at lede efter en afløser for Sørensen, og dermed kan det meget vel være, at danskeren snart skifter klub.

Fransk midtbanetalent til Real Madrid

Kilde: L’Equipe

Sandsynlighed: Middel

Kommentar: Real Madrid har fulgt Le Havres 20-årige midtbanetalent, Gueïda Fofana, tæt og eftersom spilleren selv har givet udtryk for, at han har fået hår nok på brystet til at søge nye græsgange, er det ikke utvivlsomt at et skifte kan komme på tale. En handel kan meget vel realiseres, når Lass og Gago har forladt kongeklubben.

Dagens rygter - 26. juli 2011
Dagens rygter - 24. juli 2011

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE