Dagens rygter – 25. marts 2013

0

Dagens rygter - 25. marts 2013Fodbold-transfers.dk vil løbende forsøge at holde dig opdateret med rygter fra de største ligaer. Dagens interessante rygter handler bl.a. om Michael Laudrup og Anders Lindegaard.

Laudrup går på rov i tidligere klub

Kilde: Marca

Sandsynlighed: Middel

Kommentar: Ifølge Marca vil Michael Laudrup hente to Getafe-spillere til din nuværende klub Swansea.

Det skulle efter sigende dreje sig om de to midtbanespillere, Michel og Mehdi Lacen.

Ingen af spillerne er øverst i spillerhierarkiet, hvorfor Laudrup sandsynligvis kan få dem til en god pris.

Manchester United sælger Lindegaard og fire profiler

Kilde: Goal.com

Sandsynlighed: Middel

Kommentar: Hvis man skal tro Goal.com, så vil Manchester United skille sig af med ikke mindre end fem profiler til sommer.

Anders Lindegaard, Nani, Antonio Valencia, Chicharito samt Anderson bliver rygtet væk fra klubben.

Det skulle angiveligt være indkøbet af Wilfried Zaha og især Robin van Persies klækkelige månedsløn, der skulle have en stor indvirkning på klubbens økonomiske råderum.

Porto-målmaskine jagtes af storklubber

Kilder: talkSPORT og Tuttosport

Sandsynlighed: Middel

Kommentar: Portos målmaskine, Jackson Martinez, står noteret for hele 22 mål i 20 ligakampe. Ifølge talkSPORT, så har både Manchester Uniteds og Liverpools scouts kigget nærmere på angribere mange gange i indeværende sæson.

Den italienske avis Tuttosport skriver dog også, at Juventus og Milan skulle have udvist stor interesse for den 26-årige colombianske angriber.

Martinez’ frikøbsklausul ligger angiveligt på 300 millioner kroner.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE