Dagens rygter – 26. november 2012

0

Dagens rygter - 26. november 2012Fodbold-transfers.dk vil løbende forsøge at holde dig opdateret med rygter fra de største ligaer. Dagens interessante rygter handler bl.a. om Sneijder og Albæk.

United holder øje med Sneijder

Kilde: Daily Mail

Sandsynlighed: Middel

Kommentar: Manchester United er efter sigende interesseret i at få tilknyttet Wesley Sneijder, der ikke er populær i Inter for tiden.

Italienerne ønsker, at Sneijder skal ned i løn, men det ønsker han ikke. Indtil han siger god for det, så får han ingen spilletid. Derfor kan et muligt skifte til Manchester-klubben være under opsejling.

Premier League-klubber jagter Lazio-angriber

Kilde: Metro

Sandsynlighed: Middel

Kommentar: Premier League-klubberne Liverpool og Stoke er angiveligt begge interesseret i Lazios angriber Mauro Zarate.

Zarate er blot startet inde i fem opgør i denne sæson. Klubberne får dog samtidig konkurrence i kampen for Zarate fra russiske Spartak Moskva og spanske Malaga.

Albæks følges af hollandske klubber

Kilde: Sporten.dk

Sandsynlighed: Middel

Kommentar: FC Midtjylland-profilen Mads Albæk bliver sat i forbindelse med de to hollandske klubber NEC Nijmegen og Heerenveen. 22-årige Albæk udtaler følgende:

“Jeg har selv hørt lidt om det, men forholder mig ikke til noget før der er noget mere konkret end snak,” siger han til sporten.dk og fortsætter:

“Jeg føler mig klar til at prøve noget nyt snart, og det er ikke, fordi jeg er træt af FCM. Jeg trives på alle måder, men vil også gerne bidrage med forhåbentlig lidt millioner i kassen ved et salg for at give noget igen.”

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE