Dagens rygter – 29. november 2013

0

Dagens rygter - 29. november 2013Fodbold-transfers.dk vil løbende holde dig opdateret med rygter fra de største ligaer. Dagens rygter handler bl.a. om Real Madrids mulige salg af forsvarsprofil.

Real Madrid-forsvarsprofil på vej væk

Kilde: AS

Sandsynlighed: Under middel

Kommentar: Real Madrids forsvarsprofil Sergio Ramos skulle være blevet uvenner med klubpræsident Florentino Perez.

Det skriver flere spanske medier i hvert fald i dag, heriblandt AS.

27-årige Ramos skulle have en pris på omkring 400 millioner kroner. Ramos og Perez er dog set give hånd og virke glade under den seneste præsentation i går, hvor Reals spillere fik nye Audi-biler.

Om dette var spil for galleriet eller ej, må tiden vise.

Liverpool vil snuppe Barca-back

Kilde: Daily Telegraph og The Guardian

Sandsynlighed: Over middel

Kommentar: De normalt troværdige aviser Daily Telegraph og The Guardian har i dag historien om, at Liverpool har sat mange ressourcer af til at hente FC Barcelona-backen Martin Montoya.

Ifølge medierne har Liverpool været i Barcelona i denne uge for at forhandle. Montoya har kontraktudløb til sommer, og dermed skal Barca sælge i vinter-transfervinduet, hvis de skal tjene penge på ham.

Giovinco-agent: Han bliver i Juventus

Kilde: TMW

Sandsynlighed: Over middel

Kommentar: Juventus’ offensivspiller, 26-årige Sebastian Giovinco, har været kædet sammen med en del klubber på det seneste.

Men spillerens agent Andrea D’Amico fortæller til TMW, at Giovinco udelukkende tænker på at repræsentere Juventus. Han har ingen grund til at forlade klubben.

I denne sæson er Giovinco startet inde i to ligakampe, mens han har været indskiftet seks gange.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE