Dagens rygter – 3. marts 2013

0

Dagens rygter - 3. marts 2013Fodbold-transfers.dk vil løbende forsøge at holde dig opdateret med rygter fra de største ligaer. Dagens interessante rygter handler bl.a. om Kyle Walker og Paul Pogba.

Arsenal og Spurs må gå skuffet hjem: Forlængelse til Benteke

Kilde: Daily Mirror

Sandsynlighed: Over middel

Kommentar: Aston Villa er at finde under nedrykningsstregen i Premier League, men det er ikke på grund af klubbens topscorer – den belgiske Christian Benteke.

Han har lavet elleve Premier League-mål, og det har medført interesse fra blandt andet Arsenal og Tottenham, men Daily Mirror mener at vide at Villa-manager Paul Lambert har fået forlænget med sin stjerne.

Real Madrid vil byde 130 millioner for engelsk back

Kilde: Sunday People

Sandsynlighed: Under middel

Kommentar: Der har været meget snak om Real Madrids interesse i Tottenham-stjernen Gareth Bale, men Bales holdkammerat Kyle Walker er også på ønskelisten.

I hvert fald hvis man skal tro Sunday People, der beretter om at Jose Mourinho er klar til at byde hele 130 millioner for den 22-årige back.

Vildt rygte: Manchester City vil hente Pogba

Kilde: Sunday Mirror

Sandsynlighed: Under middel

Kommentar: I sommerferien forlod Paul Pogba Manchester United til stor opmærksomhed grundet kontroverser med Alex Ferguson.

Han kom til Juventus, men nu er der allerede rygter om et skifte til Uniteds lokalrivaler City, for den 19-årige franskmand.

Han har taget Serie A med storm og ligner en ny Patrick Vieira. Pogba har nettet hele fem gange i 25 kampe for Juventus.

PSG-rygter blusser op igen: Vil have Mourinho og Ronaldo

Kilde: Daily Mail

Sandsynlighed: Middel

Kommentar: Paris Saint-Germain vil desperat helt op blandt toppen af europæisk fodbold, og de skyr ingen midler for at nå dette.

Derfor vil de hente Real Madrid-duoen Jose Mourinho og Cristiano Ronaldo til Paris. De kan blive det helt centrale led i at blive verdens største klub.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE