Fodbold-transfers.dk vil løbende forsøge at holde dig opdateret med rygter fra de største ligaer. Dagens rygter handler bl.a. om Kompany og Suarez.
Barca vil have Kompany
Kilde: ESPN
Sandsynlighed: Under middel
Kommentar: Barcelona er angiveligt ude efter Manchester Citys stjerneforsvarer, Vincent Kompany.
Det menes at belgieren er en plan B for Barcelona, hvis klubben ikke lykkes med at hente hverken David Luiz eller Daniel Agger.
Kuzmanovic vælger mellem to PL-klubber
Kilde: La Gazzetta dello Sport
Sandsynlighed: Middel
Kommentar: Inters 26-årige midtbanespiller, Zdravko Kuzmanovic, har været rygtet til England, og nu er han tæt på et skifte.
Kuzmanovic skal angiveligt blot vælge mellem enten Sunderland eller West Ham, som begge to skulle være klar til at hente ham inden for få dage.
Roma køber Gervinho
Kilde: Sky Sports
Sandsynlighed: Over middel
Kommentar: Roma har i lang tid jagtet Gervinho hos engelske Arsenal, og nu er transferen så godt som gennemført.
Den ivorianske offensivspiller mangler nu blot sit lægetjek i den italienske hovedstad. Købet vil angiveligt koste Roma cirka 70 millioner kroner.
Tottenham vil bruge Bale-penge på stjerneduo
Kilde: The Times
Sandsynlighed: Under middel
Kommentar: Tottenham ser ud til at tjene stort på stjernen Gareth Bale, hvis han tager turen til Real Madrid, og waliseren skal naturligvis erstattes.
Her vil ’Spurs’ angiveligt sende store bud efter både Luis Suarez fra Liverpool og Jackson Martinez fra Porto, hvis man sælger Bale.
Lille vil hente sydamerikansk duo
Kilde: Sky Sports
Sandsynlighed: Middel
Kommentar: Lille er angiveligt ude efter at hente to paraguayanere, hvoraf den ene skal forstærke midtbanen og den anden skal tilføjes til defensiven.
Den franske klub er nemlig ude efter 25-årige Marcelo Estigarribia og 24-årige Ivan Piris, som begge spiller for Deportivo Maldonado.