Fodbold-transfers.dk vil løbende forsøge at holde dig opdateret med rygter fra de største ligaer. Dagens interessante rygter handler bl.a. om Ashley Cole og Luka Modric.
Gaston Ramirez til Liverpool i weekenden
Kilde: VTV Uruguay
Sandsynlighed: Over middel
Kommentar: Ifølge to uruguayanske journalister skriver Gaston Ramirez fra Bologna under på en kontrakt i Liverpool i denne weekend for ca. 150 millioner kroner. Italienske kilder har også bekræftet kontakten mellem klubberne.
Den 21-årige kantspiller har spillet i Bologna siden 2010, og kan måske se frem til at tørne ud for Liverpool i næste sæson.
Ashley Cole i Fergusons radar
Kilde: Tribal Football
Sandsynlighed: Under middel
Kommentar: Dagens transferrygtechok omhandler Ashley Cole og et muligt skifte til Manchester United. Landsholdsbacken skulle erstatte Patrice Evra som foretrukken venstre back, da Alex Ferguson efter sigende skulle være utilfreds med franskmandens faldende niveau.
Evra kom til klubben fra Monaco i 2006.
Modric enig med Real Madrid
Kilde: Bleacher Report
Sandsynlighed: Over middel
Kommentar: Luka Modric skulle efter sigende have opnået enighed med Real Madrid omkring en fireårig kontrakt med kongeklubben.
Rygterne omkring Luka Modric har længe verseret, og Tottenham har allerede været ude at hente en erstatning i islandske Gylfi Sigurdsson.
Tottenhams Jan Vertonghen-aftale næsten hjemme.
Kilde: Telesport
Sandsynlighed: Over middel
Kommentar: Ajax-træner har udtalt at Jan Vertonghen er rejst til London, givetvis for at sætte sin signatur på en aftale med Tottenham.
Den 25-årige belgiske forsvarskæmpe har indtil nu været anfører for Ajax.