Fodboldens største ikon David Beckham annoncerer, at han stopper sin karriere efter denne sæson, når hans kontrakt med Paris Saint-Germain udløber.
Den 38-årige tidligere engelske landsholdskaptajn har her til eftermiddag, at han stopper sin aktive karriere som fodboldspiller til sommer.
Det fem måneder lange ophold i Paris Saint-Germain bliver dermed sidste kapitel i det lange eventyr om David Beckham
”Jeg er PSG taknemmelig for at give mig muligheden for at fortsætte, men jeg føler, at det nu er det rigtige tidspunkt at slutte min karriere, mens jeg spiller på højeste niveau,” siger David Beckham ifølge BBC.
Inkluderet PSG’s nylige mesterskabstitel har David Beckham vundet hele 19 trofæer, heraf ti ligatitler i løbet af sin 20-årige karriere.
”Hvis du har fortalt mig som en ung knægt, at jeg ville have spillet og vundet trofæer for min ungdomsklub Manchester United, med stolthed været kaptajn for mit land over 100 gange og spillet for nogle af verdens største klubber, ville jeg have fortalt dig at det var et eventyr,” siger Beckham.
David Beckham skiftede i 2003 fra Manchester United til Real Madrid og kom senere hen til USA og Los Angeles Galaxy. Han nåede 115 landskampe for England.