
Foto: Sunderland
David Moyes er ny Sunderland-manager, og han håber at kunne lokke Manchester United-duoen, Adnan Januzaj og Marouane Fellaini, til klubben.
David Moyes har påbegyndt forberedelserne til den kommende Premier League-sæson, hvor han som Sunderlands nye manager skal forsøge at sikre klubben en bedre placerering end sidste år.
I bestræbelserne herpå lurer Moyes på at lokke Manchester-duoen, Adnan Januzaj og Marouane Fellaini, til Stadium of Light.
“Hvis nogen af de spillere gerne vil her til, så vil jeg med glæde hente dem, for de er dygtige spillere. Vi er interesseret, men jeg er sikker på, at det også gælder en masse andre klubber,” bekræfter skotten ifølge Sky Sports.
David Moyes kender de to belgiere særdeles fint. Han var nemlig manden, der gav Januzaj sit gennembrud på Old Trafford og hentede Fellaini til Manchester United.