
Det er ikke blevet til meget spilletid for den spanske Arsenal-keeper, hvorfor et skifte angiveligt ikke ligger fjernt.
Den spanske Arsenal FC-målmand, David Ospina, formåede på sin blot første sæson at slå Wojciech Szczęsny af pinden. Den polske målmand er nu at finde i italienske AS Roma, hvorved Ospinas plads på holdet skulle være sikret.
Det har dog imidlertid ikke været tilfældet.
Petr Čech var nemlig navnet på sommerens nyindkøb til pladsen mellem stængerne, hvorefter Ospina har sneget sig ud af de startende 11 i Barclays Premier League-kampene. Han får dog fortsat spilletid i de øvrige turneringer, men står nu til at se på, til de fleste af sæsonens kampe.
Af denne årsag rygtes spilleren, af den italienske webavis Tutto Mercato Web, væk til den spanske La Liga-klub, Getafe CF, der i øjeblikket indtager en 14.-plads efter syv kampe, hvor syv point er skrabet sammen.
Bliver skiftet en realitet vil et skifte til Getafe CF være en niveaudegradering for den målmand, der i sin debutsæson blev førstemålmand hos den engelske historieklub.
David Ospina, Petr Cech og Arsenal indtager i øjeblikket en andenplads i Premier League med 16 point på kontoen.