Diego lufter ønske om Atletico-retur

0

Atletico MadridDen brasilianske midtbanespiller, Diego, erklærer i dag sin kærlighed for Atletico Madrid, og indrømmer, at han ville synes om at komme tilbage til klubben.

Den tidligere Werder Bremen-profil, Diego, spiller til daglig i tyske Wolfsburg, men var i sæsonen 2011-2012 lejet ud til Atletico Madrid. Dette har sat sine spor på spilleren.

I dag udtaler Diego nemlig, at han har et specielt forhold til den spanske hovedstadsklub, og meddeler, at han elskede at spille under klubbens manager.

”Alle ved at Simeone og jeg har et specielt forhold. Han er en af de bedste trænere i verden og det var en sand fornøjelse at arbejde sammen med ham;” udtaler Diego til COPE og fortsætter:

”Alle kender til den kærlighed, som jeg har for Atletico. Jeg har en værdi, og hvis de ikke er villige til at betale den, må jeg acceptere det,” tilføjer han.

28-årige Diego siger dog yderligere, at han for tiden fokuserer på Wolfsburg og at præstere for klubben.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE