IFK Göteborg har fundet Lasse Vibes afløser. Han hedder ikke Johan Elmander, men Riku Riski. Finnen er lejet i Rosenborg.
Lasse Vibe forlod tidligere på sommeren IFK Göteborg til fordel for Brentford, hvorfor svenskerne siden da har været på udkig efter en erstatning til angrebet.
For et par dage siden kaldte IFK’s sportschef, Mats Gren, Johan Elmander for en spændende type, men valget er ikke faldet på den 34-årige Brøndby-spiller i denne ombæring.
I stedet har Allsvenskan-klubben været på indkøb i Rosenborg, hvor de har lejet finnen, Riku Riski, for resten af denne sæson i en aftale, hvori der også er indskrevet en købsoption.