Emil Larsens skifte går i vasken

0

Brøndby IFBrøndby meddeler i dag, at Emil Larsens skifte til klubben er annulleret, da OB-spilleren ikke bestod lægetjekket. Han fortsætter dermed sin karriere i Odense.

Emil Larsen har på det seneste lignet en fremtidig Brøndby-spiller, da alle parter havde gjort det klart, at spilleren skulle skifte klub.

Dog er dette alligevel ikke tilfældet, da offensivspilleren ikke bestod sit lægetjek hos de gule og blå. Dette finder Brøndbys sportschef, Per Rud, meget ærgerligt.

”Vi er ærgerlige over og kede af, at Emil ikke klarede lægetjekket. Det er naturligvis en ulykkelig situation,” udtaler Per Rud på klubbens hjemmeside og fortsætter:

”Undersøgelsens resultat er selvfølgelig ikke en garanti for, at Emil vil løbe ind i fysiske problemer, men risikoen er for stor til, at vi kan forsvare at gennemføre handlen,” tilføjer han.

Desuden ønsker Per Rud den 22-årige spiller held og lykke for hans fremtidige karriere.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE