Brøndby IF’s bestyrelse er nu blevet endnu et medlem fattigere. Torben Hjort er navnet på manden, der i dag fik nok og forlod sin stilling.
Brøndby IF fik i går lidt oprejsning, da de besejrede AaB med 2-1, men i bestyrelseslokalerne har man et indtryk af at alt ikke er som det bør være.
For knapt tre uger siden forlod syv bestyrelsesmedlemmer deres stillinger, og i dag fulgte endnu en.
Det drejer sig om Torben Hjort, der indtrådte i bestyrelsen i 2005. Dermed er der blot tre bestyrelsesmedlemmer tilbage i Brøndbyernes IF Fodbold A/S.
Bestyrelsen tæller nu formanden Per Bjerregaard, Benny Winther og den tidligere Brøndby-direktør Finn Andersen.